Askø Strandvig 114, 4942 Askø
Skøn 1.000 kvm stor ubebygget grund på den populære naturø Askø. Vildt bevokset med et hav af muligheder. En jurte eller helårstipi på grunden – mulighed for glamping eller et nyt sommerhus omgivet af buske og æbletræer. Der skal ikke betales tilslutningsbidrag til hverken vandværk eller rensningsanlæg, men alene til SEAS-NVE. Vil du have en skøn grund, i et utroligt børnevenligt miljø, med kun få minutters gang til hav og strand – så er dette grunden for dig og dit projekt. Askø ligger i Smålandshavet, nord for Lolland. Askø-Lilleø er forbundet med en 750 m lang dæmning. Der er p.t. 44 fastboende. Der er ca. 25 min. Færgesejlads fra Bandholm på Nordlolland. Se evt. mere på www.lollandfaergefart.dk Om sommeren stiger antallet af beboere betydeligt, her er 261 sommerhusgrunde med ca. 230 sommerhuse. Desuden en del helårsboliger med fritidsstatus. Her har man mulighed for at slappe af – glemme hverdagens jag – nyde den skønne natur og fuglelivet – eller sit otium i fred og ro, men også et sted, hvor der er plads til børn. Askø er dog smukkest, når frugttræerne blomster om foråret, når badevandet er tilpas om sommeren, eller når boderne er fulde af nyhøstet frugt, sensommerens honning og alle de særlige produkter, som de fastboende laver i pagt med naturen og miljøet. Selv om vinteren, hvor sneen ligger ud over markerne, er her smukt. Det specielle lys, som havet giver ind over Askø, giver en harmoni og fred. Solopgang og solnedgang er minutter, der altid er værd at nyde.
Kontakt os gerne på tlf. 25 555 222 hvis du har spørgsmål til boligen eller kunne tænke dig en fremvisning.
Tjek boliglån