Hos Roeds Ejendomsmæglerfirma har vi en målsætning om at give dig en lidt bedre rådgivning med på vejen end du ville få hos vores konkurrenter. Vi er et team af positive medarbejdere med stort lokalkendskab, mange års erfaring med salg og høj specialiseret viden inden for ejendomsjura og handel!

Rasmus Roed er opvokset i Roskilde. Har gået på Himmelev Gymnasium. Efter gymnasiet flyttede han til København og læste økonomi på CBS. Han blev færdig som Civiløkonom i 2000. I 2007 tog Rasmus uddannelsen som Ejendomsmægler og efterfølgende overbygningen som Valuar.

I 2009 startede Rasmus hos EDC hvor han stod for salg og udlejning af bolig, erhverv og landbrug samt vurdering af andelsboligforeninger. I 2010 blev Rasmus autoriseret privatrådgiver for BRF Kredit.

Rasmus flyttede tilbage til sin hjemby Roskilde i 2012, med ønsket om at åbne en ejendomsmæglerforretning her. Derfor køber han i 2012 den tidligere Lån & Spar bank forretning i Djalma Lunds Gård af Lån & Spar bank. De knap 400 kvadratmeter trænger til en kærlig hånd og Rasmus bruger de næste par år på en total renovering af den gamle bindingsværksejendom. I november 2016 stod forretningen klar til at slå dørene op for første gang.

Rasmus har i en årrække drevet selvstændig virksomhed inden for ejendomsrenovering, salg af lydsystemer og booking af kunstnere. Virksomheden bor i dag som nabo til ejendomsmæglerfirmaet.

I fritiden er Rasmus en ivrig gør det selv mand. Rasmus har dyrket svømning, ridning og cykling i Roskilde og han holder stadig af at svømme og cykle når han får tid. Kærligheden til musikken udleves som DJ og han har spillet på adskillige scener landet over, men også i Roskilde har han været flittigt brugt af flere natklubber. Rasmus holder ikke kun af rytmisk musik og har da også tidligere spillet violin.

Jørn Roed er opvokset i Hobro men flytter til København i studietiden. Som færdig uddannet får han job på Risø(DTU) og flytter til Roskilde i 1976 hvor han har boet siden. Læser først til bygningsingeniør på DTU Lyngby. Ændrer studieretning og bliver færdig som civilingeniør fra DTU Lyngby. Tager efterfølgende en overbygning på Imperial College London, som Helsefysiker. Uddanner sig til jurist på Københavns universitet. Uddanner sig til ejendomsmægler og tager senere overbygningen som valuar. Tager en HD i finansiel rådgivning på Handelshøjskolen i København (CBS). Som jurist, ejendomsmægler og valuar hjælper han to real-mægler forretninger med at starte op. Først i Roskilde og siden i Lyngby.

I en længere periode arbejder Jørn som administrationschef i Bente Naver ejendomsadministration. Sideløbende underviser han i det afsluttende fag på ejendomsmægleruddannelsen hvor han også eksaminere de studerende. Han bruges endvidere af retten som syns og skønsmand ved tvister omkring fast ejendom. I dag underviser Jørn kommende ejendomsmæglere en gang om ugen – resten af tiden bliver brugt hos Roeds Ejendomsmæglerfirma.

Emma Christensen er opvokset i Borup tæt på Roskilde og bor i dag ved Roskilde.

Hun dimitterede fra Roskilde Handelsskole og læser i dag på ejendomsmægleruddannelsen på Cph Buisness.

Humøret er altid højt når Emma er på kontoret – hun stråler af positiv energi og ydermere er hun dygtig. Emma har mange bolde i luften og arbejder bla. også for Cult og Restaurant Herthadalen på Ledreborg Slot.