Billeder
Plantegning
Kort
Skovhaven 8-12, Eskilstrup, 4560 Vig
Du kan selv bliver ejer af disse dejlige 37,135 ha jorder, heraf 2 ha fredskov beliggende direkte op til Ulkerup statsskov. Her er rig mulighed for rideture og jagt. De 12,7 ha agerjord, der følger med som en del af det samlede areal, kan du vælge at dyrke selv eller at bortforpagte.
Boligdelen og bygningerne rummer mange muligheder. Her er – ud over stuehuset på 189 kvm, med adressen Skovhaven 8 – yderligere to selvstændige boliger: Skovhaven 10 på 65 kvm og Skovhaven 12 på 52 kvm. Boligerne i nummer 10 og 12 er p.t. lejet ud, men vil være uden lejere ved overtagelsen.
De 1020 kvm staldbygninger/lade ligger som 3 sammenbyggede enheder. Praktisk placeret i den ene ende op mod boligdelen findes fyrrummet, der indeholder et effektivt pillefyr, som leverer varme til hele ejendommen. Ved siden af findes et vaskerum, som eventuelle lejere kan benytte. Bag den store industriport er en stor isoleret hal, der tidligere har været anvendt som autoværksted og senere til produktion af marmelade, og derfor er fødevaregodkendt. I dag lejes den ud til opbevaring af køretøjer, men kan bruges til mange andre formål.
Staldene indeholder 14 gode hestebokse og med god plads til at indrette endnu flere. Herudover er der en hyggelig rytterstue, toilet med bad, saddelrum, værksted samt en lille indendørs ridebane.
Stuehuset er i stueetagen indrettet med to gode værelser, badeværelse, køkken, bryggers og en spisestue med en fantastisk udsigt gennem huset franske fløjdøre mod den delvis overdækkede terrasse og den parklignende have. Førstesalen er ligeledes med to gode værelser, badeværelse og en stor stue med et endnu mere imponerende view ud over marker og fjord.
Udendørs er arealerne indrettet med flere gode hestefolde og en udendørs ridebane. De tilhørende matrikler er beliggende i sammenhæng og således, at du kan få adgang til de fjernere beliggende matrikler via egne matrikler eller privat vej. Se indtegningen på oversigtskortet.
Alle dræn på området er løbende vedligeholdt, og der har derfor ikke været problemer med store oversvømmelser.
Som ejer af denne ejendom får du enestående jagtmuligheder, med en rig biodiversitet herunder fasaner, harer samt en sund bestand af råvildt, med lejlighedsvis besøg af større hjortevildt. Med sine 55.000 kvadratmeter naturarealer, som inkluderer søer, gamle egetræer og mindre skovområder, tilbyder ejendommen en oase af naturskønhed. En tur her og du har med sikkerhed fået pulsen helt ned, bedre rekreation findes ikke.
Beliggende mellem Vig og Egebjerg, i det betagende landskab i Odsherred, indrammet af store åbne marker og skovklædte bakker, byder denne ejendom på en aldeles enestående natur. Området er ikke kun kendt for sin naturskønhed, men også for sin gode infrastruktur, med skole- og pasningstilbud i både Vig og Egebjerg. Vig byder desuden på et væld af faciliteter, herunder indkøbsmuligheder, togstation, biograf og sportshal.
I bil er Nykøbing Sjælland, Holbæk og Asnæs alle inden for rækkevidde på under 30 minutter, hvilket giver nem adgang til yderligere byliv og faciliteter. Denne ejendom tilbyder således ikke blot enestående natur, men også rigtig mange faciliteter inden for rækkevidde, hvilket gør den til en ideel kombination af landlig idyl og praktisk beliggenhed.
Kontakt os på telefon 25 555 222 hvis du har spørgsmål til ejendommen eller kunne tænke dig en fremvisning!
Boligtype
Boliglandbrug
Kontantpris
9.995.000 kr.
Tjek boliglån
Tjek boliglån
Boligareal
306 m2
Grundareal
371350 m2
Antal rum
13
Byggeår
1877/1980
Ejerudgift pr. md.
4.763 kr.
Energimærke
D
Sagsnummer
380000076
Bestil fremvisning
Hent salgsmateriale
Giv et bud
Kontakt mægler