Sagsfakta (SOLGT)

Sagsnummer
38RR-000281
Boligtype
Villa
Boligareal
133 m2
Udhusareal
7 m2
Garageareal
22 m2
Grundareal
503 m2
Værelser
4
Antal plan
2
Byggeår
1852
Ombygget
1955
Liggetid
20 dage
Energimærke
G

Ved Kæret 7 4000 Roskilde Hvedstrup

Idyllisk Bondehus i den charmerende landsby Hvedstrup


I den attraktive landsby Hvedstrup få kilometer fra Roskilde og kun en halv times kørsel fra København ligger denne charmerende kalkgule bondehusidyl med sortmalet bindingsværk og hvidmalede vinduer og døre. Huset ligger tæt ved den smukke landsbykirke og byens gadekær med det store fælles græsareal. På den 503 m2 store grund ligger, udover huset med et beboelsesareal på 133 m2, en garage på 22 m2 og en pavillon på 7 m2.


Foran husets indgang, har du en terrasse lagt med herregårdssten, her kan du sidde på den maleriske bænk, som er opstillet langs væggen, og nyde synet af den smukke bevoksning langs terrassen.


Går du ind ad indgangsdøren, som i god bondehusstil består af to halvdøre, står du i den rummelige entré, hvor der er plads til både at hænge overtøjet og til en bænk, hvor du kan sidde, mens du tager skoene af. Hvad du især vil bemærke her, er den meget smukke gulvbelægning med tidløse lyse kvadratiske klinker.


Fra entréen går der til højre en trappe op til første sal. Går du til venstre, kommer du ind i den store stue, som har vinduer både mod nord, øst og syd, her er gulvet belagt med de samme smukke klinker, som i entréen. I stuen finder du en meget effektiv brændeovn, som er husets hovedvarmeforsyning. Loftet er et træloft med synlige bjælker.


Fra stuen er der gennem den dobbelte glasdør adgang til den hyggelige havestue med ovenlysvinduer, listeloft og endnu en brændeovn, gennem de store vinduer har du en dejlig udsigt til den smukke blomsterhave og et kik til markerne bag huset. Det er stedet, hvor du drikker kaffen, når du ikke kan være udenfor.


Fra udestuen er der en dør til terrassen og den lille have med glaspavillonen, hvor du kan sidde i tørvejr og nyde synet over marken.


Fra køkkenet er der adgang til bryggerset og et værelse med sydvendte vinduer, her kan man ad endnu en dør bestående af halvdøre komme ud på terrassen.



Ad den komfortable trappe kommer du op på 1. sal, hvor der findes endnu et værelse med en fin udsigt over marken samt husets badeværelse med kar og toilet.



Du har kun 3 km til Ågerup butikstorv eller 5 min i bil og kun 8 km til motorvejstilkørslen ved Ikea.




Kontakt os gerne på tlf. 25 555 222, hvis du kunne tænke dig en fremvisning eller har spørgsmål til boligen