Sagsfakta (SOLGT)

Sagsnummer
38RR-000201
Boligtype
Villa
Boligareal
204 m2
Udhusareal
356 m2
Grundareal
15.899 m2
Værelser
7
Antal plan
2
Byggeår
1911
Ombygget
1972
Liggetid
24 dage
Energimærke
D

Tyrsegårdsvej 1 4621 Gadstrup

Liebhaver Lystejendom med mulighed for hestehold, og/eller erhverv fra de disponible bygninger.


I Gadstrup nær Roskilde udbyder vi denne fantastiske lystejendom med et boligareal på 204 m2 beliggende på en 15.899 m2 stor grund i skøn natur.


Når du ankommer til ejendommen, bliver du straks imponeret af den teglbelagte hvide mur, som omgiver gårdspladsen. Efter at have passeret smedejernslågen, befinder du dig på den stenbelagte gårdsplads, som er omkranset af de store bygninger, der tilhører ejendommen.


Herfra kommer du ind i boligen. Først nu begynder eventyret rigtigt. Boligen, der i stueplan er i flere niveauer, er overalt udført i de bedste materialer. Det gælder gulvbelægningens klinker, trægulvenes kvalitet og lofternes stuk.


Generelt er der ikke sparret på de smarte løsninger, f.eks. kan spjældet i brændeovnen styres med en fjernbetjening.


Køkkenet fra tyske Rotpunkt og fremstår som nyt, her er der både kogende vandhane, 80cm kogeplade, underlimet vask og et køle-fryseskab med vand, is og wifi-conection.



De tre badeværelses indretning lever fuldt ud op til resten af boligen, som eksempel kan nævnes, at der i det ene er såvel en stor jacuzzi som en lækker sauna.


Fra stuen kommer du ud i havestuen, som må betegnes som husets perle, arkitektonisk velintegreret i resten af ejendommen og med termoruder i de store vinduespartier. Havestuen er hævet over terræn, hvilket giver en fantastisk udsigt over den store parklignende have, hvor søen med ænderne er midtpunktet. Fra havestuen er der adgang til flere vestvendte terrasser på begge sider af udestuen.


Førstesalen af huset er indrettet med tre gode værelser og endnu et lækkert badeværelse, her skal kun nævnes, at der heller ikke her er sparet på noget. Denne afdeling har en dejlig balkon med adgang fra begge værelser og med en fantastisk udsigt.


Herudover får du sekundære bygninger med et bruttoareal på i alt 481 m2. Bygninger er velholdte og med flere automatiske porte.


Det er her, du har mulighed for hestehold. Der findes i den ene del af bygningen to hestebokse, som kan indrettes/ombygges, så de lever op til lovens krav. Der er god plads til, at hestefolden kan indrettes på området bagved haven.


Den anden del af bygningen er isoleret og opvarmet med varmepumpe og velegenet til en lang række af formål, herunder erhverv. Hallen er indrettet med høj lastvognsport og med et større 1.sals repos og dobbelt højt rum i resten af hallen. 



Varmeudgifterne for ejendommen bliver holdt nede ved, at ejendommen er forsynet med dels et træpille fyr, dels et fyr til fast brændsel.


Som det nok fremgår af beskrivelsen, er vi begejstret for ejendommen. Der er meget, vi ikke kan fortælle selv i denne forholdsvis lange beskrivelse, men kom og se den. Vi garanterer for, at du ikke bliver skuffet.



Kontakt os gerne på tlf. 25 555 222 hvis du kunne tænke dig en fremvisning eller har spørgsmål til ejendommen.