Sagsfakta (SOLGT)

Sagsnummer
38RR-000325
Boligtype
Villa
Boligareal
186 m2
Kælderareal
86 m2
Garageareal
40 m2
Grundareal
989 m2
Værelser
8
Antal plan
2
Byggeår
1971
Liggetid
9 dage
Energimærke
C

Lundemarken 25 4000 Roskilde Himmelev

Ideelt beliggende i Himmelev udbyder vi nu denne liebhaverejendom på hele 312 kvm, heraf 186 kvm bolig og 40 kvm garage.


Den flotte gråfilsede ejendom – med dybsorte tegl – rummer indvendig en hel unik sydlandsk stemning, bl.a. skabt af det rustikke, meget smagfulde gulv af brændte lertegl, der møder dig allerede i entreen og ligeledes findes i køkkenalrum, stue og badeværelse.

Fra entréen kommer du til husets flotte køkkenalrum. Køkkenet er fra Roar og indbyder både til gastronomi med det store gaskomfur og til familiært samvær omkring den store køkkenø og selvfølgelig ved spisebordet, der er ideelt placeret ved de store fløjdøre ud mod den skønne terrasse og have. Her kan du nyde den imponerende udsigt ud over det store grønne parklignende område bag ejendommen. Køkkenet er naturligvis udstyret med kvalitetshvidevarer, bl.a. den gode Quooker med udtræk.

Stuetagen rummer herudover en hyggelig stue, seks gode lyse værelser alle med massive plankegulve, et flot toilet med rund stenvask og væghængt toilet og et stort badeværelse også med toilet og stor vask på søjle i profileret sten, der elegant matcher husets rustikke stil. Hele boligen har gulvvarme fra husets energirigtige pillefyr i kælderen. Fyret forsynes med piller fra en stor nedgravet tank – der således blot skal ”tankes op” fem til seks gange om året.

Sommeren kan nydes under den overdækkede terrasse – eller på den solrige terrasse, der omkranser den indbydende opvarmede saltvandspool – der lige giver denne skønne villa prikken over i’et. Her er der igen tænkt på energien, idet poolen opvarmes fra solfangere på garagen/udhuset.

Fra entreen kan man komme ned i den højloftede og lyse kælder, der indeholder et stort flot badeværelse, vaskerum og fire gode disponible rum, hvoraf det ene har udgang til en lille skøn terrasse med adgang til haven.

Til ejendommen hører desuden en 40 kvm garage, som sælger har lukket af og indrettet med to gode disponible rum, herudover et orangeri i glas, der forlænger sommermånederne og de aftener, man kan nyde udendørs i den skønne have.

Huset er udstyret med et BWT blødgøringsanlæg, der stort set fjerner al kalk fra hvidevarer, badeværelse mv.



Lundemarken er en meget stille villavej med en eftertragtet placering i Himmelev, væk fra støj, tæt på natur, men samtidig kun 5 minutters gang fra butik, skoler, gymnasie og idrætsfaciliteter.

Går man 5 minutter yderligere, er man ved Roskilde Fjord, ligesom man har Roskilde bymidte indenfor få kilometer og Ros Torv blot et busstop væk.


Kontakt os gerne på tlf. 25 555 222 hvis du har spørgsmål til boligen eller kunne tænke dig en fremvisning.