Sagsfakta (SOLGT)

Sagsnummer
38RR-000210
Boligtype
Villa
Boligareal
127 m2
Udhusareal
8 m2
Grundareal
741 m2
Værelser
4
Antal plan
1
Byggeår
1969
Liggetid
24 dage
Energimærke
D

Havremarken 7 4000 Roskilde Vindinge

Indflytningsklar villa på en af Vindinges skønneste villaveje.

Søger du en flot indflytningsklar velholdt villa for enden af lukket vej i attraktive Vindinge tæt på skole og institutioner, så er den lige her.

Meget præsentabel gulstensvilla på 127 kvm med stor privat parkeringsplads anlagt i 2016, carport og stor have. Allerede i entréen mødes du af en af de mange forbedringer sælgerne har udført på denne ejendom, en flot gråfilset rå mur ind mod køkkenet og til den anden side husets gæstetoilet. Spisekøkkenet er lyst og venligt og med masser af plads til familiens måltider. Alle elementer er fra 2015 og fremstår virkelig flotte, hertil kommer ovn med damp og endnu en ovn med varmluft og mikrobølger. Kogepladen er med induktion.

I bryggerset, som er total istandsat i 2016, finder du både vask, vaskemaskine, tørretumbler, flotte klinker med gulvvarme og masser af bordplads velegnet til alt fra kontor til hobbyarbejde.

Stuen er, med sine store vinduespartier og dobbelt glasdør mod lækker træterrasse, meget lys, med plads til både gæster og hyggekrog.

Fra fordelingsgangen har du adgang til to gode børneværelser og et stort lyst master bedroom med masser af skabsplads. Du finder også husets badeværelse med gulvvarme her, der både indeholder badekar og toilet.

Alle husets vinduer og døre er udskiftet i 2015, og huset er hulmursisoleret i 2016. Nyt gasfyr i 2018.

Fra bryggerset har du adgang til en dejlig overdækket terrasse hvorfra du kan nyde den store have, der oser af hygge med bålsted og forhøjet køkkenhave.

Her har du skole og institutioner kun 500 meter væk, en lille kilometer til købmanden og kun 100 meter til natur i skønne Hedeland.

Du er i cykelafstand til Roskildes byliv, med caféer, restauranter og butikker og kun 30 minutters kørsel i bil til København.

Kontakt os gerne for en fremvisning eller blot hvis du har spørgsmål til boligen.